Antal: 1 pers. | Tid i alt: 5 min. | Arbejdstid: 5 min. | Kan fryses: Nej
Irsk kaffe eller irish coffee er en nem drink at lave på de kolde sommeraftener, eller når vinterkulden raser udenfor.
INGREDIENSER
- 1 dl kaffe
- 4 cl whisky
- 2 tsk. rå rørsukker
- ½ dl fløde
SÅDAN GØR DU
- Bryg kaffen. Lav rigtig gerne en god kaffe, men skal det gå lidt hurtigt, så kan instant kaffe også bruges.
- Pisk fløden til flødeskum. Pas på ikke at piske den for meget.
- Så er vi klar til at samle kaffen. Start med at komme den rå rørsukker i et krus eller glas og hæld kaffen over. Rør rundt til den rå rørsukker er opløst.
- Tilføj whisky og rør rundt.
- Slut af med at tilføje flødeskum på toppen.
- Velbekomme!