
Det er nemt at lave sin egen plantebaseret drik, som denne, der er baseret på paranødder. Drikken er et fantastisk alternativ til almindelig ko-mælk. Smagen er mere sød, cremet og med en lækker nøddesmag.
Paranødde-drikken er super lækker oven på mysli til morgenmad. Men du skal også prøve at bruge den i din iskaffe eller i en white russian. MUMS! Den kan selvfølgelig også nydes som et plantebaseret alternativ til et glas mælk.
INGREDIENSER
- 130 g paranødder
- 9 dl vand
- 2 dadler
- 1 tsk. vaniljeestrakt el. 1 vaniljestang
- 1 knsp. salt
SÅDAN GØR DU
- Dæk paranødderne med vand og lad dem stå i blød i en time eller mere
- Hæld vandet fra paranødderne
- Kom nødderne i en blender sammen med de 9 dl vand
- Fjern stenene i dadlerne og tilsæt dem i nøddeblandingen
- Blend i ca. 1-2 minutter alt efter, hvor kraftig din blender er
- Si drikken gennem et osteklæde eller en si
- Tilsæt salt og vanilje. Smag til
- Velbekomme!
Drikken kan holde sig ca. 2-3 dage på køl.
Har du lyst til at prøve andre opskrifter med paranødder? Tjek dem ud her