Antal: 2 pers. | Tid i alt: 45 min. | Arbejdstid: 15 min.

Hos Klimamad arbejder vi for at sænke CO2-niveauet i fødevareforbruget. Det kan vi bl.a. gøre ved at nedsætte vores forbrug af kød, som er det, der giver det største CO2-aftryk i det samlede regnskab over CO2-aftryk fra fødevarer. Så her har vi en opskrift, hvor quinoa erstatter kødet i en klassisk opskrift på mexicanske tacos.
Ingredienser
- 180 g. rå quinoa
- 2,5 dl. grøntsagsboullion
- 2 dl. vand
- 130 g. færdiglavet salsa
- 2 tsk. spidskommen
- 2 tsk. chilipulver
- 1/2 tsk. hvidløgspulver
- 1/2 tsk. salt
- 1/2 tsk. sort peber
- 1 spsk. olivenolie
Til tacoskallerne
- 1 pose babyspinat
- 1 moden avocado
- 8 cherry tomater
- 1 pakke tacoskaller
- Færdiglavet salsa
Gør sådan her
- Varm en tykbundet gryde op til medium varme
- Når gryden er varm, kommes quinoaen i og ristes et par minutter mens der røres ofte
- Tilsæt vand og grøntsagsboullion og lad det koge op. Læg låg på og skru ned for varmen. Lad quinoaen koge i ca. 20 min. indtil alt vandet er væk. Lad derefter quinoaen hvile i ca. 10 min.
- Tænd ovnen på 190 grader almindelig ovn
- Tilsæt resten af ingredienser til den kogte quinoa og rør godt rundt
- Fordel quinoaen på en bageplade beklædt med bagepapir
- Sæt bagepladen midterst i ovnen i ca. 25 min. Det skal være ristet, men ikke tørt.
- Fyld tacoskallerne med grøntsagerne og quinoaen og server straks!
Har du lyst til at prøve andre opskrifter med quinoa? Tjek dem ud her