Antal: 4 pers. | Tid i alt: 15 min. | Arbejdstid: 5 min.

Endelig er det blevet sommer, og det skal da fejres med lækre danske jordbær! Her bliver de blandet med lækkert ristet quinoa, som giver knas og bid til denne friske sommersalat!
Vi har tilføjet ristede paranødder med lidt salt for at give retten et ekstra pift og sammen med myntedressingen, har du en superlækker og nem sommersalat, som alle vil elske!
Mangler du mere fylde? Forvandl den til en pastasalat med glutenfri pasta fra klimamad.dk. Det kan du finde lige her.
Ingredienser
Salat
- 150 g baby spinat
- 1 moden avocado
- 8 store jordbær
- 80 g paranødder
- 50 g quinoa kerner, rå
Dressing
- 0,5 dl olivenolie
- Saften fra 1 lime
- 1 tsk. honning
- 1 lille håndfuld frisk mynte
- salt og peber efter ønske
Du skal gøre sådan her
- Varm en pande op til medium varme og rist forsigtigt quinoaen, til den popper på panden og er gyldenbrun. Hæld den ristede quinoaen i en skål for at køle af.
- Skær paranødderne i mindre stykker og rist dem på den varme pande indtil de er gyldent brune. Når de er færdige, drysses de med salt. Sæt dem til side for at køle af.
- Hæld alle ingredienserne til dressingen i en skål og blend dem med en stavblender indtil det er ensartet. Smag til med salt og peber.
- Skær jordbærrene i mindre stykker.
- Skær avokadoen i mindre stykker.
- Bland alle ingredienserne sammen og hæld til sidst dressingen over salaten.
Velbekomme!
Har du lyst til at prøve andre opskrifter med quinoa? Tjek dem ud her