Hvordan sørger KlimaMad.DK for mere klimavenlige fødevarer allerede nu?
For rigtig mange typer fødevarer er det produktionen af råvarerne - landbruget og dyrkningen - der er den største årsag til CO2-udslip.
CO2-udlippet kommer hovedsageligt fra anvendelsen af maskiner (der bruger brændstof), flydende husdyrgødning, kunstvanding, og fra skader på naturen som følge af dyrkningsmetoden.
Derfor er det første, som vi undersøger hvor på kloden, at råvaren dyrkes med den laveste mulige CO2-udledning. Og alt andet lige, så skal råvaren indkøbes netop dér.
Det vil sandsynligvis være et sted, hvor der kun anvendes meget få eller ingen maskiner i dyrkningen. Ingen flydende husdyrgødning. Ingen kunstvanding. Som til sammen kun bevirker begrænsede eller slet ingen skader på naturen.
Når man betragter landbrug og dyrkning fra Nordeuropa og især fra Danmark, så kan sådanne dyrkningsformer måske lyde lidt eksotiske, men FN´s landbrugsorganisation (FAO), oplyser, at omkring halvdelen af verdens fødevarer dyrkes på netop denne måde. Vi mener, at man bør købe råvarerne netop de steder med lavest mulig CO2 udledning, i stedet for at udkonkurrere disse mindre CO2-belastende dyrkningsformer og erstatte dem af industrialiseret landbrug, med intensiv anvendelse af maskiner.
Mere om HVORDAN - et konkret eksempel.
Klima og CO2 bliver MEGET hurtigt kompliceret, så lad os prøve med et konkret og let forståeligt eksempel:
Quinoa er måske for mange i Danmark en lidt eksotisk fødevare, men quinoa er af FN udnævnt til at være verdens mest potentielle fødevare i en - på mange måder - presset verden. Dette skyldes bl.a. quinoaens eminente muligheder for at reducere vores kødforbrug og som alternativ til ris.
Quinoa dyrkedes oprindeligt kun i højderne i Andesbjergene i Sydamerika, men efterhånden dyrkes den i det meste af hele verden, fx i lavlandet i Peru, i USA, Canada, mange europæiske lande, og i Australien.
Udenfor quinoaens oprindelige voksested dyrkes den typisk i industrialiserede former og med intensiv brug af gødning, og med kunstvanding når dette er en fordel.
CO2-udledningen, fra den quinoa, der når frem til de danske butikker, ser typisk således ud:
Tallene bag illustrationen stammer fra www.DenStoreKlimaDatabase.dk, og er udarbejdet af Den Grønne Tænketank - Concito.
På quinoaens oprindelige voksested dyrkes den stadig mange steder på helt små familielandbrug, efter traditionelle dyrkningsmetoder, uden brug af maskiner, og med lidt eller slet ingen kunstgødning, og helt uden kunstvanding. Dvs. enten helt uden CO2-udledning til følge, eller med minimal CO2-udledning i forbindelse med dyrkning.
Den dyrkes i områder, hvor der har været intensivt traditionelt landbrug med quinoadyrkning i mindst 2000 år. Den dyrkes kun på flade marker, der lægges brak hvert andet år. Når markerne er flade, og når der ikke er tropiske regnskyl, er der meget lille risiko for udvaskning til de ganske få vandløb, der er i det oprindelige quinoa-område.
Dette, sammen med den traditionelle dyrkningsform og flere andre forhold, bevirker, at der ikke sker skader på naturen - det, som i klimafagsproget kaldes ILUC (Indirect Land Use Change). Derfor er der heller ingen CO2 herfra.
Derfor er CO2 udledningen fra dyrkningen af den traditionelt dyrkede quinoa ikke eksisterende eller stærkt reduceret:
Slutresultatet er en quinoa med en CO2-besparelse på ca. 50 % eller mere.