Hvem vi er

KlimaMad.DK er en del af virksomheden Food by Nature ApS.

Hos Food by Nature har vi siden 2020 arbejdet hen i mod at kunne være de første til at lancere reelt mere klimavenlige fødevarer. Vi er i øjeblikket et lille fast men engageret team på tre personer i Danmark og tre i udlandet. Desuden er vi en række frivillige, freelancere og samarbejdspartnere i både Danmark og i Sydamerika.

Teamet i Danmark består i dag af: Anne (SoMe Content Creator), Peder (Klima & produkter) samt Jacob Lænsø (CEO / direktør).

 

Peder (Klima & Produktansvarlig for KlimaMad.DK)

Jacob Lænsø (CEO / direktør for KlimaMad.DK)
 

Undrer du dig over, at vi er lige så mange ansatte i udlandet som i Danmark, og hvorfor vi ikke fokuserer på danske råvarer?

Årsagen er, at hvis vi ser bort fra årstidens frugt, grøntsager og kartofler, så kommer en meget stor del af supermarkedernes plantebaserede fødevarer fra verden udenfor Danmark. Årstidens frugt, grøntsager og kartofler er i forvejen klimavenlige, og hér kan vi ikke gøre den store forskel. Desuden har flere andre allerede et fint fokus på fx danske bælgfrugter, som kan være klimavenlige, hvis man bruger dem som direkte erstatning for kød.

Derfor er vi nødt til at kigge på verden udenfor Danmark. Verdens helt store klimasyndere trækker vi via vores forbrug til Danmark fra udlandet. Fx ris, mandler, chokolade, rørsukker, majs, tørrede frugter, chili og meget mere. Dermed holder vi selvfølgelig gang i produktionen af dem, og dermed også i CO2-udledningen.

Det er i vores valg af disse fødevarer, at KlimaMad.DK kan gøre en stor klimaforskel, allerede nu. Ved at efterspørge og få leveret mere klimavenlige fødevarer, kan vi virkelig gøre en forskel for klimaet. Dette forudsætter selvfølgeligt, at du som forbruger kan og vil vælge mere klimavenligt.

Har du spørgsmål til os, så tag endelig fat på os på bestilling@klimamad.dk