Kort om paranødder:

Man skal bruge paranødder fordi:

• KlimaMad.DK´s paranødder smager friskere og sprødere end andre paranødder, du har smagt.
• De kan 1:1 bruges som mandler, men udleder kun 25 % CO2 i forhold til mandler. Brug dem derfor i stedet for mandler.
• KlimaMad.DK´s paranødder kommer udelukkende fra vilde træer i oprindelig regnskov. Når du køber regnskovens egne produkter er du med til at bevare den, fordi du giver den værdi som en levende skov.
• Vore paranødder er samlet af regnskovens egne beboere. Indsamlingen af nødder er deres eneste pengeindkomst. Ved at købe nødderne, giver vi dem mulighed for at blive boende i skoven, og dermed for at beskytte regnskoven.

Brug dem derfor i stedet for mandler og importerede hasselnødder.

 

Om nødderne:

Paranødder kommer fra et ikonisk træ i Amazon regnskoven. Træet bliver op til 50 m højt og 800 år gammelt. Nødderne indsamles i skovbunden.
Nødderne har i årtusinder været brugt af skovens beboere, og har fulgt dem på vandringerne. I dag markere grupper af træer beboernes vandreruter og tidligere tider bopladser.
Nødderne har givet god energi under vandringerne, da de har et højt indhold af proteiner og fedt.

 

Klima-summary:           

Når paranødder udelukkende stammer fra vilde træer, indsamlet i oprindelig regnskov af regnskovens egne beboere, forårsager vort forbrug 75 % mindre CO2, end hvis vi bruger mandler.

Årsagen er, at når det er naturens egne produkter, der produceres af naturen selv uden anden indgriben fra mennesket end det samler nødderne, så er der ingen CO2-udledning fra vores forbrug - Det er den rene, naturlige tilstand.

Hvis det i stedet fx er mandller, vi forbruger, skal der enten først ryddes skov, inden plantagen kan anlægges, eller der skal bruges intensiv kunstvanding - eller begge dele. Dernæst bliver der tilført industrielt produceret gødning og industrielt producerede midler til behandling af sygdomme og mod skadedyr - også selvom de er dyrket økologisk. Endelig bruges der maskiner i høsten og transporten. Alt denne CO2 forekommer ikke når nødderne produceres alene af naturen.

 

Ernæring:

Det er vanskelligt at sige, om nødder er super-sunde. 
De har som nævnt et højt fedtindhold, men samtidigt en høj proteinprocent, og de kan dermed være velegnede, hvis man ønsker at skære ned på kødforbrug og på sukker.

 

Anvendelse:

Som nævnt kan paranødder anvendes i stedet for mandler i langt de fleste sammenhænge:

Som en helt naturlig og mættende snack. I brød-eller bagværk. I gryderetter. I salater, Som saltede. I chokoladekonfekt. Som sukrede nødder.
Hvis du rister dem på panden, så skal det gøres en anelse forsigtigt, da olien i nødderne ellers kan få en lidt skarp smag.
Når vi rister nødderne, fx til saltede eller candyserede nødder, gør vi det i en varmlufts kafferister - Ca. 15 minutter ved 150 grader.

 

Mere om paranødder og klima

Når plantebaserede fødevarer dyrkes industrielt - i plantager eller på marker - benyttes en lang række hjælpemidler i dyrkningen, herunder selvfølgelig maskiner der benytter fossilt brændstof. Forud for dyrkingen er marken - næsten altid og næsten uden undtagelse - på et eller andet tidspunkt blevet ryddet for natur.
Denne dyrkningsform er som regel årsagen til det meste af den CO2, om vore plantebaserede fødevarer udleder. Dette kan du se som den grønne "CO2-klump på illustrationen til herunder til venstre.

Til højre ses det typiske billede for naturindsamlede produkter som fx paranødder, og hvor vi som producenter har tænkt over emballagens klimabelastnng.

Paranødder kan umiddelbart lyde som en lille indsats i forhold til klimaet, men vi skal starte et sted - og i modsætning til så meget andet omkring klimaet kan vi starte lige nu med at bruge paranødder i stedet for mandler.

I denne forbindelse er det vigtigt, at vort forbrug er med til at bevare regnskoven - Paranødderne vokser hovedsageligt i nogle få oprindelige regnskove i det indre Sydamerika og i plantager i Brasilien. V
ore paranødder kommer fra et ca. 100.000 km2 stort regnskovesområde i Bolivia, og en regnskov på denne størrelse lagrer millioner af tons CO2. Det vil være katastrofalt for klimaet, hvis den som så mange andre regnskove fælles og afbrændes hvis den en dag ikke længere har en værdi som en levende skov.
Når vi køber paranødder fra beboerne i denne skov, får de en pengeindtægt, om giver skoven værdi for dem som en levende skov, og som giver dem mulighed for at blive boennde i skoven og dermed beskytte den.

 

FAQ:

Mangler regnskovens dyr de nødder, som vi spiser?

Nej. Ud over mennesket er der kun ét andet dyr, der kan åbne nøddernes hårde skaller, nemlig den ca. 3 kg tunge gnaver, aguitien. Agoutien er ikke truet i paranøddernes regnskov, og den kan spise enhver rod, nød, bær eller frugt, som den kan finde i bunden af regnskoven, så er den ikke afhængig af paranødderne.

Manger regnskovens folk nødderne?

Ikke efter deres egen vurdering. De er mere bofaste, end de var for blot 30 år siden, og de har i dag behov for tøj, medicin, mobiltelefoner og for at købe andre typer af fødevarer. Paranødderne repræsenterer deres eneste mulighed for en pengeindtægt, og en pengeindtægt er i dag en nødvendighed for at kunne have et værdigt og nogenlunde sikkert liv i regnskoven.
De fleste har også en drøm om en dag at få elekticitet, således at de kan have lys i hytterne. Også dertil er en pengeindtægt nødvendig.
Når de er blevet mere bofaste, har de også mulighed for at dyrke flere fødevarer på små marker ved deres landsbyer.

Skader vort forbrug af paranødder regnskoven?

Det er der ikke noget der tyder på. Der findes undersøgelser fra Brasilien, der tyder på, at intensiv indsamling over 80-100 år kan nedsætte antallet af nødder med 5-10 %, men forholdene er ikke umiddelbart sammenlignelige, idet nødder i Brasilien ofte indsamles af migrant-arbejdere, der rejser fra område til område og indsamler alt hvad de kan overkomme. Dette er en væsentlig forskel til Bolivia, hvor det er områdets egen befolkning, der samler.